Opus Zoo

Søndag d. 6. oktober kl. 15.00
Skive Musikskole, Asylgade 5, Klassisk Sal
Entré: 150kr (medlemmer og studerende har gratis adgang)

Linnéa Villén, fløjte
Birgitte Lindum, obo
Søren-Philip Brix Hansen, klarinet
Lars Mathiesen, fagot
Thorbjørn Gram, horn

Opus Zoo blev dannet i efteråret 2013. Kvintetten medvirkede i 2014 i P2’s Kammermusikkonkurrence og består udelukkende af professionelle klassiske musikere. Den har et bredt repertoire og har spillet koncerter i hele Danmark. Den spiller både traditionelle koncerter i musikforeninger, men spiller også mange skolekoncerter.

Linnéa Villén er i 2014 dimitteret fra solistklassen på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København. Hun tog sin diplomeksamen samme sted i juni 2009. Hun har arbejdet som assistent i Radiosymfoniorkestret, Operaen, Sønderborg Symfoniorkester, Copenhagen Phil, Athelas Sinfonietta og Promenadeorkestret og spiller desuden til mange kirkekoncerter, til bryllupper, i virksomheder m.m.

Birgitte Lindum er et bekendt navn i Skive og startede som 6-årig med at spille violin og rundede en del andre instrumenter, før oboen blev præsenteret for hende som 13 årig. Her opdagede hun hurtigt oboens helt unikke kvaliteter, ikke mindst i kraft af sin lærer Jørgen Skyttegaard, som hun også havde hele vejen igennem konservatorietiden i Aalborg. Efter konservatoriet studerede hun et år i London hos Gordon Hunt og vendte så hjem og blev freelance i en periode. Ud over at assistere i de fem landsdelsorkestre spillede hun alt fra kammermusik over ny musik og cross-over til opera, musicals og teaterforestillinger. Endelig spillede hun også en del i Malmö- og Helsingborg symfoniorkestre. I november 2009 blev hun fastansat i Copenhagen Phil.

Søren-Filip Hansen begyndte at spille som 9-årig i Tivoligarden og har en MGK studentereksamen fra Sankt Annæ Gymnasium. Han er uddannet på DKDM hos John Kruse, og debuterede fra solistklassen i 2016. Han har været på udveksling på Aaron Copland School of Music, New York hos klarinettisten Charles Neidich. Han blev i december 2016 fastansat i Den Kgl. Livgardes Musikkorps, og har derudover haft kontrakt i Storstrøms Kammerensemble, og assisteret i samtlige landsdelsorkestre samt Radiosymfoniorkestret, Kapellet og Helsingborg Symfoniorkester. Han har siden 2012 været lærer i Tivoligarden samt på MGK.

Lars Mathisen begyndte at spille fagot på Randers Musikskole hos Søs Kjelgaard, som også førte ham gennem MGK og til konservatoriet. Han har studeret på konservatoriet i Århus, Stockholm, København og Odense og debuterede derfra iHan har studeret ved blandt andre Mogens Mogensen, Morten Østergaard og Sebastian Stevensson. Han har spillet med samtlige danske symfoniorkestre, Randers Kammerorkester, Helsingborg Symfoniorkester samt Det Kgl. Kapel

Thorbjørn Gram er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium hos Erik Nielsen og Jakob Keiding samt på Hochschule für Musik und Theater Zürich hos David Johnson. Efter i studietiden at have spillet med bl. a. Orkester Norden og Jeunesse Musicales World Orchestra har han som professionel spillet med såvel samtlige professionelle symfoni- og militærorkestre i Danmark som flere udenlandske orkestre, og desuden har han spillet med mange andre større og mindre ensembler.