To Sopraner fra Skive

Søndag d. 8. april kl. 15.00
Skive Musikskole, Asylgade 5, Klassisk Sal
Entré: 100kr (medlemmer og studerende har gratis adgang)

Margrethe Smedegaard, sopran
Sofia Frandsen Warden, sopran
Maren Marie Tange, klaver


Margrethe Smedegaard
er uddannet sangpædagog fra Nordjysk Musikkon-servatorium i 2006. Hun har undervist på Vestervig Kirkemusikskole siden 2008. Udover sit virke på kirkemusikskolen har hun især beskæftiget sig med børne(-drenge)stemmer og korsang, og har i årene 2007-2011 været tilknyttet Sct. Clemens Drengekor
ved Aarhus Domkirke.
Siden 2009 har hun været tilknyttet FUK (Folkekirkens UngdomsKor) som korvejleder og instruktør til stemmeworkshops o.lign.
Ud over det pædagogiske virke, er Margrethe tillige en ofte benyttet solist i mange forskellige sammenhænge.
Hun er en ofte benyttet solist. Både til almindelige kirkekoncerter, men også i større sammenhænge som fx. opratorieopførsler, operakoncerter mm. Har bl.a. været solist i Mozarts ”Requiem”, Vivaldis ”Gloria”, Händels ”Messias”, Haydns ”Skabelsen” samt ”Nelsonmesse” – samt mange andre opførsler.
Hun har bl.a. sunget med Aalborg Symfoniorkester, Aarhus Bachorkester, Ensemble MidtVest, Det Jyske Ensemble, samt div. amatørsymfoniorkestre. Hun synger i ”TrioAmore” og er korsanger i vokalensemblet ”Concert Clemens” under ledelse af Carsten Seyer-Hansen.

Sofia Frandsen Warden til gengæld en helt ung sanger, der allerede har optrådt ved adskillelige koncerter. Hun
blev student fra Skive Gymnasium i 2015 (altså nogle år efter Margrethe Smedegaard) og blev året efter optaget
på konservatoriet i Odense, hvor hun allerede nu brillerer. Mød de to ”Skivesopraner” i en meget spændende koncert sammen med pianisten Maren Marie Tange.

Maren Marie Tange er uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium og debuterede i efteråret 2003 fra solistklassens specialklasse for kammermusik og akkompagnement med koncerter i Musikhuset, Århus og i København.
Siden sin diplomeksamen i 1999 har hun været tilknyttet Det Jyske Musikkonservatorium som akkompagnatør og repetitør. Derudover optræder hun i en lang række sammenhænge både i indland og udland.