Den Danske Klarinettrio

Søndag d. 17. november kl. 15.00
Skive Musikskole, Asylgade 5, Klassisk Sal
Entré: 150kr (medlemmer og studerende har gratis adgang)

Tomaso Lonquich, klarinet
Jonathan Slaatto, cello
Martin Qvist Hansen, klaver

For 200 år siden blev Clara Schumann født. Hun var en fremragende pianist, betydelig lærer/pædagog, og nok lidt undervurderet som komponist. Hun blev gift med Robert Schumann som 18-årig og mor til 8 børn. Sammen med sin mand omdannede hun sit hjem til et sted, hvor
mange af datidens unge musikalske talenter kom. Mest kendt er jo venskabet med Johannes Brahms. Det er netop disse tre komponister, som kommer til at stå i centrum for Den Danske Klarinettrios koncert.

Tommaso Lonquich er anmelderrost som en “formidabel klarinettist” Mundo Clásico) og rost for sin “overdådige tone” og en “mesterlig beherskelse og passion i sit spil” (Oberon´s Grove) og har en mangesidig og fornem karriere.
Ud over at være klarinettist i Ensemble MidtVest, er Tommaso medlem af Chamber Music Society of Lincoln Center i New York, som han jævnligt optræder med i USA og tager på turné med. Han har optrådt på fire kontinenter og på verdens mest prestigefulde scener (Carnegie Hall, Alice Tully Hall, Suntory Hall, Salle Pleyel) og bliver jævnligt inviteret af store festivaler (Lockenhaus, Pacific, Cortina, Portogruaro). Han har en travl kammermusikkalender og optræder med Umberto Clerici, Alexander
Lonquich, Claudio Martinez Mehner, Jeffrey Swann, Ani Kavafian, Gil Kalish og strygekvartetterne Nous, Allegri og Amphion. Han optræder jævnligt som solo-klarinettist med the Orchestra Leonore (Pistoia/Italien) og Kammerorkestret i Mantua og har samarbejdet med dirigenter så som Zubin Mehta, Vladimir Ashkenazy, Fabio Luisi og Leonard Slatkin. Han er medlem af den kunstneriske ledelse af KantorAtelier, et pulserende kultursted i Firenze (Italien), dedikeret til at udforske musik, teater, kunst og psykoanalyse.
Tommaso Lonquich har også været med til at grundlægge pladeselskabet KantorAtelier Music og været leder for det. Han har studeret på University of Maryland (USA) og på Escuela Superior de Musica Reina Sofía (Madrid/Spanien). Sidstnævnte belønnede ham med den prestigefulde årlige pris, overrakt af Dronningen af Spanien. Hans hovedlærere har været Michel Arrignon, Loren Kitt, Alessandro Carbonare og François Benda. Han kan høres på en række CD-indspilninger med Ensemble Midt-Vest og Plural Ensemble (på Dacapo, cpo og Col Legno) såvel som på live-indspilninger på BBC og andre statslige radiofonier rundt omkring i verden.

Jonathan Slaatto har været medlem af Ensemble Midt-Vest siden 2002. Som medlem af Trio Ondine har han vundet første- og andenpriser ved konkurrencer som bl.a. ARD Musikkonkurrencen i München, Melbourne International Music Competition, Joseph Haydn Wettbewerb Wien og Parkhouse Award London. Senere har han optrådt i Wigmore Hall, Berlin Konzerthaus, Sendesaal Frankfurt, Prades Festivalen, Aldeburgh Festival, Orford Festival Canada, MIDEM i Cannes for at nævne nogle. Han har med Trio Ondine virket som DR kunstner i 2001/2002 og Artist in Residence ved Filharmonien i Duisburg og været repræsenteret af BBC’s New Generation Artists. Han har optrådt som solist med bl.a. BBC Scottish Symphony Orchestra og DR Symfoni Orkestret. Han har givet masterclass ved Lake District Festival i England og undervist i kammermusik ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København. Jonathan har studeret cello hos Torleif Thedéen ved Edsbergs Musikinstitut i Stockholm samt kammermusik hos Alban Berg-kvartetten i Köln og Ralf Gothoni i Helsinki.

Martin Qvist Hansen har været medlem af Ensemble MidtVest siden 2002. Han startede sin uddannelse på DKDM i 1994 hos Amalie Malling. Senere studier bragte ham til London, Helsinki og Köln. Han er 5-dobbelt vinder af Steinway konkurrencen og dobbelt pris-vinder ved Int. Pianocompetition Bratislava. Som medstifter af ”Trio Ondine” har han desuden vundet talrige konkurrencer i ind- og udland. Med trioen har han spillet koncerter ved mange af de vigtigste kammermusikscener i verden, og været Artists in residence ved BBC og DR.
Blandt legater kan nævnes Gade-legatet, Tetens mindepris og Harby-legatet (ungdoms-sonning-prisen). Han har deltaget i masterclasses med bl.a. Ralf Gothoni, Ferenc Rados, Alban Berg Quartett og ved en meget rost TV-dokumentar med Andras Schiff.

Den Danske Klarinettrio blev på initiativ af Martin Qvist Hansen dannet i 2011, idet alle trioens medlemmer tilhørte Ensemble MidtVest. Dette ensemble kender vi udmærket og lige ledes denne klarinettrio. Den er et topprofessionelt ensemble, der tidligere har givet koncert i Skive, og mange husker deres forrygende spil og fortolkning af bl. a. Beethoven. Der er alt mulig grund til at glæde sig til et genhør med den fremragende trio.