Søndag d. 11. april kl. 15.00
Skive Musikskole, Asylgade 5, Klassisk Sal
Entré: 150kr (medlemmer og studerende har gratis adgang)

Villads Littauer Bendixen, violin
Lara Biancalana, cello
Simen Kraggerud, klaver
De tre musikere mødtes i 2023 på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, hvor de studerer. Navnet Trio Lingo valgte de, fordi de har tre modersmål, og kommer fra forskellige kulturer. Violinisten er vokset op i Småland og Berlin, og er først flyttet til København som voksen, efter et års studier i Oslo. Lara Biancalana er vokset op i Rom og London og bor nu fast i København. Pianisten er ægte nordmand. Men musikken er deres primære sprog og det, der binder dem sammen. De udveksler de erfaringer, de har fået med sig fra deres forskellige kulturer, når de spiller kompositioner fra hele verden. De spiller så vidt muligt uden noder til koncerter, fordi de mærker, at det både giver en dybere forståelse af musikken og publikum en mere nærværende oplevelse.
De begyndte alle meget tidligt at spille på deres instrument, allerede som femårig for et pars vedkommende. De har nu de mest kompetente lærere på Konservatoriet og har gjort sig gældende både i Danmark og i udlandet.
De har allerede et stort repertoire, og til koncerten vil de fremføre værker af Ludwig van Beethoven, Lilli Boulanger og Maurice Ravel.
Bemærk: Efter koncerten afholdes foreningens ordinære generalforsamling cirka klokken 17.00
