Tirsdag d. 19. august kl. 19.30
Skive Musikskole, Asylgade 5, Klassisk Sal
Entré: 150kr (medlemmer og studerende har gratis adgang)
Vi har i år mulighed for at være værter for én af Thy Kammermusikfestivals helt fantastiske koncerter med internationale musikere. Bemærk koncerten er tirsdag aften den 19. august klokken 19.30.

Annette von Hehn, violin
Daniel Blumentahl, klaver
Rina Kitagawa, bratsch
Alice Abram, cello
Piotr Thieu Quang, clarinet
Alice Hyoung, klaver
Annette von Hehn er violinprofessor ved Hochschule fur Musik und Tanz i Köln og klaverprofessor ved Accademia Perosi i den italienske by, Biella. Hun har studeret ved de førende konservatorier og har også en lag række fornemme optrædender bag sig. Sammen med sin klavertrio, ATOS, som blev etableret i 2003, optræder hun over hele verden og er en tilbagevendende gæst i koncertsale som engelske Wigmore Hall, Concertgebouw i Amsterdam og Teatro Colon i Buenos Aires.
Daniel Blumenthal er klaverprofessor ved musikkonservatoriet i Bruxelles og desuden en meget flittig koncertpianist over det meste af verden. Han er født i Tyskland, men blev allerede som femårig kosmopolit, da han indledte sin klaverkarriere i Paris og fortsatte uddannelsen i USA, afsluttende på Juilliard School of Music i New York, hvorfra han er Doctor of Musical Arts.
Rina Kitagawa på bratsch er 31 år og japaner. Hun har haft forskellige lærere, alt eftersom familien flyttede rundt (Tokyo, Paris, Singapore). Hun er vokset op i et internationalt miljø, og det har gjort hende opmærksom på den kulturelle rolle, som musik spiller i forskellige lande og sociale sammenhænge. Hun tog en kandidatgrad i musikvidenskab ved Université de Strasbourg og Universität der Künste Berlin. Oprindelig startede hun med violin, men under det andet år skiftede hun fra violin til bratsch. I sommeren 2025 fik hun sin Master fra Université de Montréal.
Alice Abram spiller cello og er 23 år og israeler. Hun begyndte at spille klaver som seksårig og cello som niårig. Hun studerer i dag på the Guildhall School of Music and Drama og tidligere the Raanana Music Center i Israel. Hun har deltaget i mange kurser sasom the Perlman Music Program, Britten Pears Chamber Plus, Cistermusica, IMUKO, Verao Classico, Musethica, and the David Goldman Program. Hun har modtaget priser både i Israel, Frankrig og England.
Piotr Thieu Quang spiller klarinet og er 28 år. Han er polak. Han begyndte at spille som niårig og fik sin kandidatgrad på Fryderyk Chopin musikuniversitetet i Warszawa i 2021. Desuden har han studeret historisk klarinet pa universitetet i Ostrava. Han har vundet priser i mange klarinet- og kammermusik konkurrencer. Han deltog i Thy Kammermusikfestival 2023.
Alice Hyoung på klaver er 31 år. Hun er koreansk-amerikaner. Hun begyndte at spille som femårig. Efter en bachelor fra Brigham Young University og en mastergrad fra Manhattan School of Music er hun nu i gang med en doktorgrad pa Boulder Universitetet i Boulder. Hun favner både solist- og kammermusikken. Hun er meget optaget af mentalt helbred og bruger musik til at hjælpe andre. Hun underviser både børn og voksne.
Til koncerten vil der blive spillet værker af Aleksander Borodin, Emil Hartmann, Martin Stauning og Antonin Dvorak.
